En snusfornuftig skattereform for boliger

​​Respekt for det politiske håndværk bag boligskattereformen. Store befolkningsgrupper er tilgodeset, og den løser problemet med boligskattestoppet.

​​Efter et langt tilløb har Danmark fået en boligskattereform. Dens fineste egenskab er, at det er en bred aftale. Det sikrer stabilitet, og det udtrykker, at brede befolkningsgrupper er blevet tilgodeset i aftalen.

I de kommende dage vil analytikere, presse og oppositionspolitikere lede med lys og lygte efter ting at kritisere i aftalen, sådan som det er deres opgave. Aftalen løser imidlertid store udfordringer for boligmarkedet og det danske samfund, og det bør afføde respekt for det politiske håndværk. Bedriften kommer dog med en pris: 20 milliarder kroner af det økonomiske råderum.

Boligmarkedet har tre dominerende problemer i forhold til vurderinger og skat:

  1. At det gamle vurderingssystem har en skævhed i vurderingen af boliger i by kontra på land
  2. At skattestoppet har fjernet sammenhængen mellem boligens værdi og boligskatten
  3. At skattestoppet har eksisteret så længe, at en fjernelse af det kunne få markedet til at bryde sammen til skade for væksten i samfundsøkonomien.

Skattereformen løser tilsammen med det kommende vurderingssystem disse tre fundamentale problemer. Hertil kommer et mere generelt samfundsøkonomisk forhold, nemlig at det ville være mere optimalt at beskatte boligområdet hårdere og arbejde og produktion mindre. Skattereformen tager også fat på at løse dette problem, men i et uendelig langsomt tempo.

Danmark har gennem flere år haft et vurderingssystem med kroniske sygdomme. Da der blev indgået en bred aftale om at udskifte dette system, fik politikerne en bunden opgave med også at revidere boligskatten. Ellers ville de nye og højere vurderinger af grundværdien ramme en del danske boligejere hårdt.

Der har været megen opmærksomhed på, at det gamle vurderingssystem ramte upræcist. Det kunne vurdere to nær identiske ejendomme på samme vej vidt forskelligt. Det har fået mindre opmærksomhed, men er måske vigtigere, at systemet skævvred skatten mellem by og land. De gamle vurderinger fastsatte grundværdien for ejerlejligheder i storbyerne fiktivt lavt. Samtidig blev grundværdien for enfamiliehuse i yderområderne sat fiktivt højt. Det har stimuleret prisstigninger for ejerlejligheder i København og Aarhus, hvilket disse boligtyper bestemt ikke har haft brug for.

Skattestoppet er med årene blevet en svøbe. I takt med at ejerboligerne for så vidt angår ejendomsværdiskatten er beskattet af en kunstig ejendomsværdi fra 2002, er afstanden mellem beskatningsgrundlag og faktisk markedsværdi af boligerne blevet voldsom stor, især i storbyerne. Derfor har det været en latent trussel mod markedet, at skattestoppet en dag kunne forsvinde. Hvad ville der så ske? Det har været en kilde til utryghed. Nu har forligspartierne fjernet truslen. Det er en stor bedrift, så stor at partierne ikke selv tør stå ved den, og omtaler det som et nyt skattestop. Det er det imidlertid ikke, skattestoppet er væk, og godt det samme, for skattestop er lig med problemer. Skattestop medfører, at boligpriserne i vækstområderne kan stige endnu mere, fordi priserne ikke bremses af en stigende skat.

Hvordan er dette opnået? Det er sket ved at nedsætte skatteprocenterne og introducere et nyt begreb »Skatterabat«. Det er ikke en rabat som ved kassen i trælasthandlen, men derimod en total refusion af hele den boligskattestigning, som nogle boligejere ellers ville opleve for året 2021. Denne rabat gælder kun de nuværende boligejere. Med tiden vil den derfor forsvinde, når boligejerne er flyttet. Til den tid vil boligskatteprovenuet derfor stige. Det vil ske gradvist over mange år, og det vil ikke skade boligmarkedet. Det vil give et sundere skattesystem, hvor skatteprovenuet kan anvendes til at skabe vækst for det danske samfund.

Det er et led i aftalen, at et stigende boligskatteprovenu tilbageføres til boligejerne. Her gør man klogt i at nærlæse aftaleteksten. Det er ikke enhver stigning, der skal tilbageføres. Det er kun de stigninger, der ligger ud over de forventede. Forventer man et pænt stigende provenu, så skal der altså ret meget til, førend der er noget at tilbageføre. Hertil kommer, at der kun sker en tilbageførsel, såfremt merstigningen vurderes at være permanent. Dette sidste er afgørende. Det betyder, at en boligboble, der medfører flere boligskatteindtægter, ikke giver nogen tilbageførsel. Derfor kan det nye system få lov at slå igennem og »straffe« boligmarkedet, hvis det kommer i boble-humør. Dette er fordelen ved ikke at have et boligstop. Det forekommer særdeles velovervejet.

For at få reformen til at glide ned, så er den skruet sammen, så den giver flertallet af boligejere en skattelettelse på den korte bane. Det er politisk realisme, og det har kostet milliarder. På langt sigt vil boligskatternes provenu imidlertid stige. Det er snusfornuftigt. Danmark bliver ikke rigere af, at vi deler kapitalgevinsterne ud til hinanden. Vi bliver rigere af at investere i ny teknologi og uddannelse, og det skal der skabes plads til.​

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
JARMERS PLADS 2
1551 KØBENHAVN V
Cookies     Realdania