Almen formidling

Bred formidling af boligøkonomisk stof

Et uskønt forspil og en skæv dækning

Boligskatteaftalen gavner i det store og hele boligejerne i Danmark, men debatten om aftalen var skævt fokuseret og misforstået blandt både politikere og journalister.

Kan Donald Trump genskabe kulindustriens jobs?

​​Ude på Wyomings flade sletter, hvor bisonokser og præriehunde før holdt til, står en af verdens største maskiner og graver ufortrødent overfladejorden væk.

En snusfornuftig skattereform for boliger

​​Respekt for det politiske håndværk bag boligskattereformen. Store befolkningsgrupper er tilgodeset, og den løser problemet med boligskattestoppet.

Hvor bor de store børnefamilier egentlig?

​​Børnefamilierne er et begreb i den offentlige debat. Politikerne skiftes til at love at gøre noget for børnefamilierne, mens der til andre tider kommer indgreb, der er slet skjulte tiltag for at ramme ”indvandrerfamilier med mange børn”. Men hvor mange børnefamilier – rigtig store børnefamilier med fem børn eller flere – er der egentlig i Danmark? Og hvor bor de?​

Kan præsident Trump få de tabte industrijobs tilbage

​​Den amerikanske præsident førte valgkampagne på at skaffe tabte industriarbejdspladser tilbage til USA. Det løfte vandt blandt andet gehør i USA’s kulmineområder i stater som West Virginia, Kentucky og Wyoming. I valgkampens hede blev det til, at de områder havde tabt job som følge af føderale reguleringer og politikernes og videnskabsmændenes fejlagtige tro på drivhuseffekten.

Kun halvdelen af danskerne ved, hvad reformen af boligskat handler om

Et af tidens temaer er kommunikationen mellem politikere og borgere, og hvad der er fakta, og hvad der er 'fake news'. Svigtende kommunikation er især farligt på de værdiladede områder som sundhed, truslen fra terror, kriminalitet med flere – herunder danskerens bolig.

Husk boligejernes formuer i debatten om boligskat

​Diskussionen om boligskatten handler ikke kun om skat. Den handler også om, at nogle boligejere vil se deres formue falde, når politikerne skriver under på en boligaftale. ​

Nej, Hans Engell. Danmarks Statistik stjal ikke valgsejren fra Helle Thorning-Schmidt

De politiske kommentatorer har været i oprør, efter at talknusere i Danmarks Statistik har opjusteret økonomien med tilbagevirkende kraft. Men det ændrer intet ved, at dansk økonomi er vokset utrolig sløvt efter krisen.

Kan vi støtte os ud af problemerne på provinsens boligmarked?

​​Det danske boligmarked kører i slæbegear i yderområderne. Det er ikke nyt. Som Boligøkonomisk Videncenter har dokumenteret i sine publikationer om boligprisernes udvikling i danske kommuner, så kan man se store forskelle i prisstigningerne mellem by og land over de sidste 25 år. Det er heller ikke noget isoleret dansk fænomen. Den forskelligartede prisudvikling genfindes i stort set samtlige OECD-lande.​

Segregering eller ghetto - skal vi frygte dem?

Regeringen – det vil sige Transport, Bygnings- og Boligministeriet - har offentliggjort den såkaldte ”Ghetto-liste”. Betegnelsen dækker det, der tidligere hed ”udsatte boligområder”, og omfatter almene boligområder, der overskrider nogle tærskelværdier for sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer. Internationalt anvendes betegnelsen ”Ghetto” lidt anderledes, men andre landes bosættelsesmønstre er i mange tilfælde endnu mere opdelte end de danske.

Det nye vurderingssystem

​​Der er endelig en politisk aftale om det nye vurderingssystem. Aftalen er indgået med regeringens borgerlige støttepartier men derudover også Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Det er vigtigt for boligmarkedet, at der står en bred vifte at partier bag forliget. Det sikrer ro i de kommende år. Man ved nu som boligejer hvilke rammer, der er sat for de fremtidige vurderinger, og at de ikke bliver en politisk kampplads.

Gentrificering stimulerer boligpriser i Hovedstaden

De voldsomt stigende boligpriser i København har vakt opsigt og uro. Er det en ny boble? Næppe. Meget af svaret ligger faktisk i københavnernes højere uddannelsesniveau.​

Ejendomsværdiskatten vil stige, når boligpriserne stiger, og det er fair

Regeringen har fremlagt et nyt vurderingssystem med en tilhørende reform af boligskatten. Udspillet løser mange problemer og skaber nogle få nye.

Udspillet om et nyt vurderingssystem og ny boligskat - en nødvendig løsning

Skattestop, rabat og det nye vurderingssystem. Curt Liliegreen giver dig overblikket over ugens mest omtalte emne.​​

Ejerboligen og skatterne

​Ejendomsskatter er økonomernes yndlingsskatter, og der er solide fagøkonomiske grunde til at stramme beskatningen af ejerboliger. Det er dog vigtigt, at diskussionen om dette herlige samtaleemne finder sted på et oplyst grundlag og ikke baseres på myter eller stemningsbølger.

Husk det nu - Danmark har ikke ét boligmarked

​​Boligmarkedet går fremad, og provinsen er kommet med i opsvinget, siges det. Men den påstande skal tages med et gran salt, mener Curt Liliegren og forklarer.

Andelstanken – måske en løsning for Udkantsdanmark

I disse år forandrer store dele af vort land sig. Antallet af jobs i ”produktions-Danmark” inden for landbrug og industri er faldet. De nye jobs er rykket til byerne og med dem mange af de unge. Følgen er, at man i yderområderne får en befolkning med stigende gennemsnitsalder, og vi vil i de næste årtier se en dramatisk stigning i andelen af ældre over 65 år. ​

Er realkreditsystemet solidarisk eller antikveret?

Er det danske realkreditsystem truet af kundeflugt til nye skarpe produkter fra banksektoren? Er bidragssatserne blevet en belastning for institutternes konkurrenceevne om de mest attraktive kunder?

En ny type boligmarked vokser frem i Europa

De stedvist voldsomme udsving i Europas boligpriser over de seneste år dækker for lige så dramatiske forskydninger mellem de lokale markeder internt i landene. 

Boligmarkedet og Brexit

Det overraskende udfald af briternes valg har skabt chokbølger i såvel økonomien som det politiske system. Valget skabte på den korte bane fald i aktiekurserne, som imidlertid hurtigt hentede en del af tabet ind igen, ikke mindst i UK.

Skal rentefradraget beskæres?

​Man kan med sikkerhed ikke lave reformer af boligmarkedet og de tilhørende skatteregler uden at ramme nogle borgere.​​

Det Byggede Danmark - magasin 3

​​Det Byggede Danmark er en serie af magasiner, der beskriver hele det byggede miljø i Danmark i bred forstand. Det vil sige alle bygninger og al anlægsinfrastruktur. Fokus er på at fortælle om den betydning, byggeri og anlæg har for den enkelte borgers livskvalitet såvel som samfundsnytten af investeringerne. Magasinerne er altså ikke begrænset til boligøkonomiske emner.

Har det danske boligmarked fået kuller?

​​De københavnske ejerlejligheder udgør to pct. af boligmassen og 98 pct. af boligdebatten. Men selvom snakken om en national boligboble bør parkeres, så bør man stramme kreditreglerne i København og Aarhus, der er glohedt.

Behov for fokus på befolkningens aldring

I disse år sker der en hastig aldring af den danske befolkning forstået på den måde, at gennemsnitsalderen er for opadgående i de fleste kommuner. Andelen af befolkningen, der er 65 år eller ældre, stiger, og den proces ventes at fortsætte uafbrudt i de næste årtier.​​​

Singapores vækstmodel

​​Singapore er verdens 3. rigeste land, når man måler rigdom på nationalindkomst pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau. Da Singapore opnåede fuld selvstændighed i 1965, var landet mest af alt et 3. verdens land. 

Blandt verdens dyreste boliger

Arbejder man med boligmarkedet, og er man ydermere interesseret mere generelt i det byggede miljø og bygningskultur, så kan det være spændende at se på nogle af verdens mest eksklusive boliger. Her taler vi ikke om Strandvejen, eller penthouse lejligheder på Manhattan. Vil man se priser, der kan slå benene væk under de fleste velhavere, så skal man tage til Asien

Nej. Folk strømmer ikke til yderområderne

​​Der kommer flere indbyggere i en del udkantsområder, men det skyldes ikke, at flere folk flytter fra by til land. Indvandring holder hånden under befolkningstallet.​​​​​

Storby-spurten vender markedet

​​Rundt om i Europa sker der i disse år et opbrud på boligmarkedet. Mens priserne er begyndt at krav-le opad i de fleste lande, så er der samtidig foregået et udskilningsløb. I de største byer stiger priser-ne på huse og lejligheder kraftigt, mens priserne i udkantområder er faldende eller i bedste fald stagnerende.​

Sandheden om flytningerne

På det seneste har aviser og TV haft travlt med at fortælle en glad historie om, at nu flytter byboerne på landet, og nu er væksten i de store byer stoppet. Bornholm er fremhævet som et godt eksempel, og historien er rigtig god – især hvis man kan se bort fra, at det ikke passer.​

De tårnhøje københavnske boligpriser graver kløfter mellem land og by

​​Det bliver sværere og sværere for folk fra provinsen at flytte til hovedstaden uden at gå ned i boligstandard i takt med, at boligpriserne i København spurter fra resten af Danmark.

Realkreditsystemet kan i fremtiden blive en svaghed

​​Det danske realkreditsystem er blevet kaldt verdens bedste. Det har i sin 200-årige historie vist sig enestående robust i forhold til økonomiske kriser. Det har leveret lån, hvor rig og fattig har fået samme rente og samme bidragsprocent. Det har finansieret boligkøb for førstegangskøbere med få kontante midler uden fordyrende krav om supplerende forsikringer. Som følge af det danske systems omfang, gennemsigtighed og soliditet, opnås renter, der er i bund. Det er et system, der vækker misundelse i udlandet.​​

Nykredits fejl

Dansk realkredit står i en historisk imagekrise. Efter at pressen i årevis har slubret spin fra realkreditinstitutterne ukritisk i sig og regelmæssigt og troligt viderebragt, at nu steg renten i næste måned, og det var lige nu, at boligejerne skulle skynde sig at konvertere, så er der pludselig sket noget.

Bidragsballaden lugter af et politisk indgreb

Hvis bidragsballaden fortsætter, lugter det af en tvungen 'forståelse' mellem myndighederne og realkreditten.

Dansk økonomi »smager mere af stagnation end opsving«

Der hersker en lystfiskerskrøne om det økonomiske opsving i Danmark. Sandheden er, at dansk økonomi voksede med sølle 1,2 pct. sidste år ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det lugter mere af stagnation end opsving.​

Vokser boligpriserne ind i himlen - eller følger de bare indkomsterne

Hvorfor stiger boligpriserne på meget langt sigt? Med stigende boligpriser burde man forvente, at det blev mere rentabelt at bygge nyt, og at stigende nybyggeri ville øge boligmassen og presse priserne ned igen. Sådan en sammenhæng kan man ikke forvente på kort sigt, men på meget langt sigt burde det ske. Når priserne alligevel kan blive ved med at stige, så kan det skyldes to forhold. ​​

Vækstpakken vender næppe jobflugten fra udkantsdanmark

Knap 24.000 job er forsvundet fra landbruget og maskinindustrien i løbet af ti år. Samtidig skabte servicefagene mere end 50.000 job, typisk i byerne. Bedre bredbånd og billige færgebilletter bremser næppe dette kolossale ryk fra land til by.​​

De danske boligpriser har over 60 år fulgtes ad med nationalindkomsten

​​De danske boligpriser er steget markant siden kollapset i 2009 ovenpå finanskrisen. Men også set over flere tiår, er det gået opad for boligpriserne i Danmark. Det gælder uanset, om man opgør priserne nominelt eller forsøger at rense inflationen ud af tallene. En gang imellem får det iagttagere til at spørge, om det nu også er holdbart med disse voldsomme stigninger. Og set over 25, 30 eller 50 år, ser stigningerne da også uholdbare ud.​

Londons boligmarked bremser op – vil det samme ske i København?

​​Efter år med tocifrede boligprisstigninger begynder Londons boligmarked at kølne af. I stedet ser vi nu hastigt stigende boligpriser i omegnsbyerne. Vi kommer sikkert til at se samme tendens i København.​

Hvor går boligmarkedet hen de næste 25 år

Med en videreudvikling af et i forvejen avanceret beregningsværktøj har Boligøkonomisk Videncen-ter i Realdania ønsket at skyde sig ind på, hvor omfattende problemerne med affolkning i yderom-råderne bliver for boligmarkedet. Modelberegningerne peger på, at der alene i de 20 hårdest ramte kommuner vil blive 31.000 flere enfamiliehuse i overskud gennem de næste 25 år. Lidt eller meget? Set i forhold til flere andre OECD lande er problemet ikke umuligt at håndtere.​

Vandringen mod det københavnske boligmarked

​​På det seneste har det været fremme i pressen, at de store danske byer ikke længere er en magnet for tilflyttere. Antallet af tilflyttere skulle være for nedadgående, og væksten i folketallet skulle skyldes nettoindvandring, altså en netto tilflytning fra udlandet. Sandt nok, så er antallet af tilflyttere til København gået ned i de sidste par år. Det hører dog med til historien, at nettotilflytningen til København altid har været meget svingende. Når København oplever en kraftig befolkningstilvækst i disse år – ja faktisk en rekordhøj tilvækst – så er det fordi, København har fået et fødselsoverskud, og fordi der som nævnt er en positiv nettoindvandring. ​

Hovedstaden tiltrækker jyder og fynboer som sjældent før

​​Urbaniseringen fortsætter ufortrødent. Befolkningen i København og Aarhus vokser med hhv. 13.000 og 4.000 personer årligt. Det sætter boligmassen under massivt pres.

Tag fat her Støjberg og Troels Lund!

Støjberg og Troels Lund skal formulere en boligpolitik, der adresserer udfordringerne i byerne, de tomme boliger i landdistrikterne og den massive, økonomiske indsprøjtning, de almene boliger har behov for, skriver sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.​

Særlige lån til udkanten - godt eller skidt?

Diskussionen om særlige lån til yderområderne er blusset op igen, hvor et stort antal borgmestre har meldt sig på banen med opbakning til forslaget. Faktisk et så stort antal borgmestre, at det i sig selv er bekymrende, hvis de alle påregner hjælp i deres eget lokalområde.​

Går der breaking news i migrationskrisen

Når et emne er meget følelsesbetonet, er det en god idé at skille problemer og dagsordener ad. Sandheden er, at krigen i Syrien kun forklarer en lille del af migrationsbølgen. Den største gruppe af asylansøgere i årets første kvartal - 49.000 personer - kom faktisk fra Kosovo.

Sådan vil Bank of England stoppe boligbobler - en idé for Danmark?

​​Højere boligskatter er et dårligt redskab til at tage luft ud af en boligboble. Man bør istedet se på strammere regler for, hvor meget folk må låne

Bange for boligbobler? – så tag ved lære af Bank of England

I tiden op til valget kom grundskyld og ejendomsværdiskatter i fokus med forslag til både lempelser og stramninger, og diskussionen om grundskylden kører fortsat. Et af de argumenter, der køres frem, når man fra politisk hold vil stramme beskatningen af fast ejendom, er, at man derved kan komme en ny boligboble i forkøbet. Det er et snedigt argument, for derved kan man pakke en mulig ideologisk forkærlighed for beskatning af én boligtype ind i et anstændighedens klædestykke af økonomisk ansvarlighed – underforstået: De, der går imod en stramning, gambler med den fremtidige økonomiske stabilitet.

Det Byggede Danmark - magasin 2

​​”Det byggede Danmark” er et magasin, der med historiefortællinger, infografik og fotos præsenterer viden om det byggede miljø. Det er et forsøg på at formidle statistik på en ny måde. Fokus for det andet magasin i serien er det byggede miljøs betydning for individet i relation til livskvalitet, som bolig og som arbejdsplads. Magasinet gennemgår blandt andet den tid, vi tilbringer i det byggede miljø. Der ses også på Danmarks boligstandard i internationalt perspektiv, og på hvordan denne boligstandard blev skabt, for eksempel gennem byfornyelse og alment boligbyggeri.

Det engelske boligmarked - luksus versus hjemløshed

England har i dag i London nogle af Europas dyreste og mest attraktive liebhaverboliger. Samtidig breder hjemløsheden sig, og man taler om en generation af unge briter, der har opgivet nogensinde at blive boligejere. England er blevet kontrasternes land, når det gælder boligøkonomi.

Almene boliger ulige fordelt

Inden for boligøkonomi taler man om fordelen ved at have et bredt spektrum af indkomster indenfor et nabolag, det man i USA betegner som et ”mixed income neighbourhood”. Idéen om at det er godt at blande kendes også i Europa. I UK har man især fokuseret på fordelen ved at blande ejerformerne, betegnet som ”mixed tenure communities”.

Det engelske boligmarked er et skrækeksempel

Man skal varsom med at lade politisk ideologi styre boligpolitikken. Margaret Thatchers liberaliseringer i 80'erne medvirker til, at det nu nærmest er umuligt for mennesker med normale indkomster at bo i London.

Skal vi være bange for en ny boligboble?

På det seneste har der været røster fremme om, at vi risikerer en ny bolig-boble i Danmark, nærmere bestemt i København. Derfor ser denne artikel på, om boblefænomenet er fup eller fakta. Mange føler stadig, at boligmarkedet er helt frossent i deres lokalområde. Derfor kan det være svært at forstå, at markedssituationen lige nu skulle udgøre en boble. Kan det virkelig være rigtigt?

Boligboble-snak er stor ståhej om ingenting

Hysteriet om en spirende boligboble er ude af proportioner. Men det er relevant at spørge, om boligmassen i storbyerne afspejler moderne behov. Det gør den nemlig ikke.

Boligboble – fup eller fakta

​Efter den megen tale om farlige boligbobler fra både avisernes økonom-paneler og Nationalbanken er tidspunktet inde til et nostalgisk genbesøg i det boligøkonomiske klasselokale for at se på fakta om boligmarkedet. Boblesnakken nåede at starte en diskussion om indgreb i ejerboligbeskatning og realkredit, ikke noget der gavner en genrejsning af det danske boligmarked. Derfor vil jeg i det følgende slå op i talbøgerne, for det handler helt grundlæggende om at forstå forskellen mellem virkeligheden på boligmarkedet og det snævre fokus, som medierne anlægger.

Boligøkonomisk Videncenter: Drop tanken om garanti på realkreditlånet

​​DEBAT: Garanti og støtte hjælper ikke yderområdernes boligmarked. I stedet vendes udviklingen ved at finde mulighederne på boligmarkedet i yderområderne, og dette sker gennem investeringer. Det skriver Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter. ​​

Boligøkonomisk Videnscenter: Statsgaranterede lån ikke løsningen

DEBAT: Samfundet er inde i en større omstilling, og kreditklemmen er kun en sidehistorie. Derfor skal vi ikke sætte markedsmekanismerne ud af kraft. Der findes bedre måder at skabe liv på landet.

Bidrag, bedrag eller verdens bedste boliglån?

​​Hvis banklån og gammeldags pantebreve er de eneste alternativer til realkreditlån, så kan bidragssatsen, der allerede er steget kraftigt de seneste år, i princippet skrues meget højere op. Det kalder på en form for politisk regulering.

Yderområdernes krise

​​Igennem de seneste par år har en væsentlig del af vores arbejde i Boligøkonomisk Videncenter handlet om, at det danske boligmarked, ja i virkeligheden hele det danske samfund, er ved at blive splittet i to dele. Én del er i fremgang og må ud fra alle kriterier beskrives som en succeshistorie. Det er vore største bycentre med Hovedstadsområdet og Aarhus i front. En anden del er udfordret af affolkning, et fastfrossent boligmarked og tab af arbejdspladser. I gamle dage kaldte man de sidstnævnte områder for ”udkant Danmark” eller yderområder, og sad man i København, var man i behagelig afstand fra disse problemramte dele af landet. Sådan er det ikke mere.​

Kommer boblen?

​​Bobler er en tilbagevendende ting i økonomien, selvom ikke alle økonomer vil anerkende deres eksistens. Den potentielle skadevirkning af bobler – eller af kraftige boom – and – bust cykluser om man vil – er velkendt for enhver dansker efter subprimekrisen. Der er al mulig grund til at være på vagt og undgå en gentagelse. Men er vi på nogen måde på vej tilbage til en boble?​

Hvad sker der efter 2 pct. obligationerne

Den rekordlave rente er et stærkt bekymrende sygdomstegn. Der er noget råddent i Danmark.

Er der et faremoment ved de nye 2% obligationer?

Den danske rente falder, og man må knibe sig i armen, nu hvor de 30 årige 2% obligationer er åbne. Samtidig stiger presset på Nationalbanken for yderligere nedsættelser af den i forvejen negative indskudsrente ( -0,20% i skrivende stund) i takt med at kronen presses op af markedskræfterne. Baggrunden er dyster: Økonomisk svækkelse i Euro zonen, nær nul – inflation og behov for at den Europæiske Centralbank går ud i markedet med massive obligationsopkøb for at øge pengemængden. Ved tidligere kriser på boligmarkedet, som i starten af 1980’erne, har vi haft høj inflation og høj rente, men den nuværende krise kendetegnes af det stik modsatte. Det er på mange måder en bagvendt verden, som vi lever i.​

Danmark - i arbejde eller på overførsel?

​​Hvis man lytter til debatten om danskere på passiv forsørgelse, får man nogle gange billedet af et uproduktivt, ja, dovent folkefærd. Men tal fra FN giver et helt andet billede.

Det sammensatte boligmarked

​​Boligøkonomisk Videncenter har efter et forarbejde, der har strakt sig over de sidste to år, udviklet sit eget prisindeks for handlede boliger i Danmark. Indekset kaster nyt lys over udviklingen på boligmarkedet, fordi det giver mulighed for at gå i detaljer, som ikke belyses af de indeks, der eksisterede i forvejen. Indekset udsendes elektronisk i en ny publikation, ”Bolig&Tal”, der henvender sig til folk med en faglig interesse i at følge boligmarkedet.​

Sådan blev rentefradraget udhulet

Boligejernes rentefradrag er støt og roligt blevet udhulet igennem årene. I daglig tale bruger vi udtrykket rentefradrag, men det teknisk korrekte udtryk er i dag selvfølgelig skatteværdien af negativ kapitalindkomst. Det har været vanskeligt for lægmand at finde en god kilde til, hvordan skatteværdien er faldet over årene. Der har i de sidste 25 år været et utal af ”skattereformer”, og selv om det skulle lykkes for én at få overblik herover, så siger skattesatser og regler i sig selv ikke så meget om, hvordan skatteværdien har været for den enkelte boligejer. Det afhænger jo helt igennem af, hvor høj en indkomst han har haft, og af størrelsen af hans renteudgifter.​

Boligen bliver større – nybyggede danske boligers størrelse gennem 100 år

Den danske bolig har fået vokseværk. Det gælder både for enfamiliehus såvel som for lejligheder. Det viser talserier over gennemsnitsstørrelsen på nybyggede boliger opstillet for perioden 1916 – 2013 af Danmarks Statistik. Talserien er en del af et projekt, finansieret af Realdania, der har skullet tilvejebringe bedre talmateriale om det byggede miljø.​

Forbereder vi os på den forkerte krise?

På det seneste har boligøkonomien i sjælden grad været i fokus i den politiske debat, bl.a. med Finanstilsynets ”tilsynsdiamant” og KRAKA’s finanskrisekommission.

Der har været mange gode ideer på bordet, og mange havde været gavnlige inden de skæbnesvangre efterårsmåneder i 2008, hvor finanskrisen ramte, kronen kom under pres, og boligpriserne siden kollapsede.

Men spørgsmålet er, om de danske økonomer og politikere minder om de generaler, der efter 1. Verdenskrig gik i gang med at forberede sig på den næste krig – i den tro, at den ville blive en gentagelse af den foregående?


Andelsboligen har en central funktion på boligmarkedet

DEBAT: Andelsboligen er et københavnerfænomen, der særligt er til gavn for de yngre aldersklasser på boligmarkedet. Ved en afregulering af boligmarkedet må man derfor sikre alternativer i samme overkommelige prisleje til den gruppe, skriver sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.​​​​

Der hvor opsvinget stopper

Problemerne på boligmarkedet år 2014 er ikke kun knyttet til de områder, man traditionelt betegner »udkantsområder«.

Uden for de største byområder er der i dag områder, der fortsat er ramt af lavkonjunktur og tømmermænd fra boligboblen, men der er også områder, hvor krisen bunder dybere.​​​​


Strukturudvikling per tvangsauktion

​Tvangsauktioner repræsenterer problemerne på boligmarkedet i kondenseret form. Der er altid én udløsende årsag til en tvangsauktion, men mange bagvedliggende grunde knyttet til låneradfærd, til ejendommens karakter og boligmarkedets udvikling, personlig ulykke eller tidernes ugunst i forskellige kombinationer. Et igangværende projekt finansieret af Boligøkonomisk Videncenter, Realdania, kulegraver årsagerne til tvangsauktionerne ved at undersøge salgsoplysningerne ved auktionen sammenholdt med registerdata på ejendoms- og husholdningsniveau. Artiklen tegner et billede af det skæve boligmarked, som tvangsauktionerne er en del af, og rejser nogle spørgsmål om deres rolle i den igangværende strukturudvikling.

Ejerboligen og skat

Kender De den slags selskaber, hvor diskussionen efter middagen går i stå, fordi ingen deler hinandens interesser? Her er et godt tip til at live et hvilket-som-helst selskab en smule op. Diskutér beskatning og regulering af boligmarkedet. Alt, hvad der kræves, er, at deltagerne bor i forskellige boligtyper eller har en anelse forskellige politiske holdninger.  Det skulle nok kunne lade sig gøre. Derefter kan der hurtigt blive behov for værtens indsats for at dæmpe gemytterne.

Skal andelsboligen sættes fri?

DEBAT: Man skal være forsigtig med at pille ved balancen mellem de forskellige områder på boligmarkedet. Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen diskuterer, hvad der sker, hvis andelsboligen sættes fri.

Det byggede Danmark

I et nyt magasin sætter Boligøkonomisk Videncenter fokus på den del af Danmark, som danskerne selv har skabt : Alle vore bygninger og anlæg. Magasinet hedder ”Det byggede Danmark – omfang, opbygning, værdi”. Heri gennemgår centret hvor stor en værdi, bygninger og anlæg har, dels samlet i landet som helhed, men også værdien sat i forhold til den enkelte familie. Emnet er således ikke begrænset til boligøkonomi, men dækker byggeri og anlæg bredt.​​

Derfor er boligmarkedet todelt

På det seneste har der været megen fokus på, at det danske boligmarked skulle være blevet ”todelt”. En mere korrekt betegnelse ville være at kalde det ”opdelt”, for vores boligmarked kan inddeles i mere end to dele. Forskellen mellem storbyerne med deres stigende ejerlejlighedspriser og oplandet med stagnerende eller direkte faldende priser på enfamiliehuse er slående.​​

Suger København al kraften ud af Sjællands boligmarked

​​På det seneste har der været en relativt markant stigning i ejerlejlighedspriserne i København og Frederiksberg. Samtidig har også priserne på enfamiliehuse i Københavnsområdet udviklet sig mere positivt, om end dog ikke med de samme gode takter som lejlighederne. Dén udvikling står i skærende kontrast til situationen udenfor København.​

San Francisco: Det store boligpris boom

Overalt i verden vokser storbyerne på bekostning af mindre byer og landdistrikter, og samfundsøkonomi-en ændrer sig grundlæggende. Udviklingen fører til øgede boligpriser og presser lav- og mellemindkomst-familier ud fra bymidterne. København så sin del af udviklingen før boligboblen brast, men i verdens højvækstområder er fænomenet meget mere tydeligt. Denne artikel ser på San Francisco bay area som en case.

Parcelhusets mest trofaste støtter

​Ejerboligformen er i de senere år gået relativt tilbage, og i dag er lidt under halvdelen af danskerne boligejere. Den udvikling vil fortsætte – om end i et meget afdæmpet tempo i de kommende tiår, ifølge de fremskrivninger, som den uafhængige forskningsinstitution DREAM har foretaget for Boligøkonomisk Videncenter. Men tallene kan snyde! Udviklingen dækker over, at en relativt stor andel af de erhvervsaktive danskere er boligejere, for lejerformen dominerer vore unge år, og i alderdommen vender mange af os tilbage til at blive lejere.

Pas nu på!

​Diskussionen om en afskaffelse eller begrænsning i adgangen til de afdragsfrie lån kører igen. Men dette er et farligt emne at tage op i en politisk diskussion.

De rige ejer, de mindre rige lejer

​​Når danskeren får råd, så vil han være boligejer. Pengepung og valg af boligtype hænger klart sammen. Det er én af mange fortællinger, der kan findes i de nye statistikker, som Danmarks Statistik har lagt i www.statistikbanken.dk  i forbindelse med et projekt finansieret af Boligøkonomisk Videncenter.

Danmark skal have verdens fineste byggestatistik

Danmark skal have verdens fineste byggestatistik. Mindre kan ikke gøre det. For mange virksomheder i byggeriet må de fineste byggetal være tal om øget ordreindgang og forbedret indtjening, og det er svært at matche den slags tal. Det kan vi desværre ikke byde på her. Men igennem et år har Danmarks Statistik knoklet med at udvide Danmarks i forvejen fornemme taldækning om det byggede miljø med en lang række nye oplysninger, der er bestilt og finansieret af Realdania/Boligøkonomisk Videncenter.

Redningen af F1'erne

Regeringen annoncerede den 6. november 2013 et lovindgreb, der skulle fjerne realkreditinstitutternes ”refinansieringsrisiko”. Det er den risiko, der knytter sig til auktionerne, hvor man sælger nye obligationer til at finansiere lån, der har en lang løbetid, men hvor de bagvedliggende obligationer har en kortere løbetid – som 1 år for F1’ernes vedkommende.

Håbet på boligmarkedet

På det seneste har prisstigningerne på ejerlejligheder i hovedstaden påkaldt sig avisoverskrifter. Er det en ny boble, der snart brister? Eller vil prisstigningerne brede sig til resten af markedet, og er vi ude af krisen? For byggeerhvervet er disse spørgsmål centrale, for mange virksomheder lever af boligbyggeri og –vedligeholdelse. Selv om der venter store infrastrukturinvesteringer forude, og vi står foran nye megabyggerier som for eksempel sygehuse, er mange mindre virksomheder i erhvervet helt afhængige af boligmarkedet.

Er det for svært med de mange nye lånetyper?

​På det seneste har der været kritik af, at der er kommet et utal af forskellige realkreditprodukter. Dermed er markedet blevet uigennemsigtigt, for det er svært for den almindelige boligejer at se, hvilket lån der er billigst, anføres det.

Nyt om tvangsauktioner fra Boligøkonomisk Videncenter

​Da boligboblen i 00’erne bristede, steg tvangsauktionerne fra et ellers rekordlavt niveau. Da boblen var på sit højeste, havde vi under 200 enfamiliehuse på tvangsauktion i kvartalet. I dag er tallet 800 – 900 tvangsauktioner. Set i det store perspektiv, er dette tal forbavsende lavt. Boligøkonomisk Videncenter finansierer en udvidelse af de boligtal, der er til rådighed i www.statistikbanken.dk hos Danmarks Statistik. En af de tidsserier, hvor der er kommet bedre data, er tvangsauktioner, hvor man nu blandt andet kan se udviklingen på kvartalsbasis fra 1979 til 2012 i én sammenhængende tidsserie.

Befolkningsudviklingen vil ændre boligmarkedet

Der er store forandringer på vej på boligmarkedet i de kommende tiår som følge af ændringer i befolkningens størrelse, dens aldersmæssige sammensætning, dens familiestrukturer og flyttemønstre. Forandringerne vil indebære en befolkningstilvækst i Hovedstadsregionen, der svarer til, at man flyttede hele Århus til København. Samtidig vil efterspørgslen dreje mod relativt flere etageboliger, og mod flere udlejningsboliger.​

Det amerikanske boligmarked er vendt markant opad

​​Subprimekrisen og den efterfølgende finanskrise startede i USA. Blandt de værst ramte områder var ”solskinsstaterne” Californien, Nevada og Arizona samt Florida. Her er boligpriserne styrtdykket, og antallet af tvangsauktioner nåede astronomiske højder. Men netop her er boligmarkedet  vendt opad igen. Det giver håb om et mere bredt funderet opsving, og det giver også håb om, at boligmarkederne i Europa på et senere tidspunkt kan opleve i det mindste et ekko af, hvad der sker i USA lige nu.

Udsigt til vækst

Selvom alting lige nu ser sort ud for boligbyggeriet, så vil fremtiden blive ganske anderledes. Danmark får brug for at opføre et meget betydeligt antal boliger, 377.000 i alt, i årene frem til 2040. Det skyldes de strukturelle forandringer i vor befolkning.

Boligmarkedet under forandring

I de kommende tiår vil det danske boligmarked forandre sig markant som følge af ændringerne i befolkningen. Allerede nu er disse forandringer tydelige, og de er begyndt at påvirke boligmarkederne. Denne effekt vil blive stedse mere udtalt i de kommende år, og som boligejer/boligkøber bør man være forberedt herpå.​

Det brasilianske mirakel

Brasilien er andet end fodbold og samba. Det seneste tiår har Brasilien oplevet intet mindre end et økonomisk mirakel. Sammen med Rusland, Indien og Kina udgør Brasilien de såkaldte BRIK–lande, de 4 hastigt voksende økonomier, der udfordrer de gamle økonomiske magtcentre i form af USA og Europa. Det gør Brasilien til et interessant studieobjekt boligøkonomisk set.

Tommelfingerregler for konvertering af realkreditlån

​Danskerne har siden 1995 konverteret for flere tusinder kroner realkreditlån. Der har været ikke mindre end 23 store bølger af konverteringer siden 1995, hvor der hver gang er konverteret mellem 5 og 16 % af den samlede mængde af realkredit­obligationer. Disse bølger har blandt andet omfattet skift fra fastforrentede til variabelt forrentede lån i 2003, og i 2005 skift til afdragsfrie lån og garantilån. Ofte baserer konverteringerne sig på nogle enkle anvisninger, populært kendt som ”tommelfingerregler”.

Kampen om væksten

​Den danske økonomi er syg. Hvordan patienten skal kureres, dét strides forskellige lægehold om. Nogen hælder til en langvarig indsats med dosering af medicin i form af skattelettelser og forøgelse af arbejdsudbuddet, der på sigt skal styrke konkurrenceevnen. Andre foreslår en hurtig kur med fremrykning af offentlige investeringer og øget bygningsreparation.

Lejeloven - barriere for privat boligudlejning eller nødvendig beskyttelse?

​Før parcelhusbyggeboomet i 1960’erne, og før det industrialiserede betonelementbyggeri for alvor satte skub i udbygningen af den almene boligsektor i Danmark, var de private udlejningsboliger af langt større betydning end i dag.

Er boligmarkedet klassedelt?

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter fokus på, hvordan forskellige sociale klasser i Danmark bosætter sig. Det er et led i en større analyse af sociale klasser i Danmark. Undersøgelsen viser, hvordan 5 sociale klasser, overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse har bosat sig i perioden fra 1985 til 2009.

Det store rente-fup

​I sommeren 2012 kom det frem, at der var mistanke om manipulation med centrale rentesatser i pengemarkedet. Først hørte man om den såkaldte LIBOR rente, men siden kørte børsen en føljeton om en påstået manipulation med CIBOR renten, der afgør mange virksomheders og boligejeres rentebetaling. Oplysningerne går på, at de to rater er manipuleret i hver sin retning. Giver det nogen mening?

Renten er i bund - hvorfor stiger boligpriserne ikke?

Renten på F1 lån er i bund. Realkreditten taler om, hvordan man vil håndtere en negativ boligrente. Alligevel ligger boligmarkedet underdrejet, og boligpriserne er ifølge de sidste opgørelser fra Danmarks Statistik faldet, på trods af agurketidens glade nyheder om det modsatte. Fra april til maj 2012 faldt prisen på enfamiliehuse 1.2 %, og i forhold til maj 2011 var faldet på 7.4 % Hvordan hænger det tilsyneladende paradoks sammen?

Boligen og skatten

​En ny skattereform var på tapetet, og boligskatterne spøgte igen. Et projekt fra Boligøkonomisk Videncenter i Realdania har kigget nærmere på boligskatterne. Projektet blev omtalt i Mit Hus”, Vinter 2011, da det startede. Nu ligger resultaterne klar.

Grundskylden før og nu

​Grundskylden stiger og stiger, javist, det kan enhver husejer skrive under på. Hvordan hænger det sammen med ”Skattestoppet”? Svaret er enkelt: Grundskylden er ikke omfattet af skattestoppet, men af et skatteloft for beregningsgrundlaget, det vil sige grundværdierne.

Green deal - redningen for byggeriet eller et nyt bundløst mareridt?

​Storbritannien lancerer til efteråret det ambitiøse renoveringsprogram ”Green Deal”. I denne artikel analyserer sekretariatschef, cand. Polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter tiltaget. På pa-piret er det en genial løsning. Men der er grund til at være på vagt, hvis man vil kopiere tiltaget i Danmark.

Kinas boligmarked: Hård eller blød landing forude?

​Artikel om Kinas byggeboom, på baggrund af Boligøkonomisk Videncenters studietur i 2012, hvor der afholdtes en lang række møder med offentlige myndigheder, repræsentanter for den finansielle sektor, universiteter, developere og rådgivningsvirksomheder.

Behov for at sætte en positiv dagsorden

​Mængden af negative tal i medierne er blevet overvældende.

Hvis krisen kommer - ved vi så nok om effekten af politiske indgreb

​Hvis den økonomiske krise i Euro-samarbejdet forværres, og hvis Danmark tvinges til at gennemføre vidtrækkende reformer som de, der er set i andre europæiske lande, er vi så klædt på til at regne på effekterne? Og for parcelhusfolket ikke mindst: Er vi klædt godt nok på til at vurdere konsekvenserne for boligmarkedet?

Hvor svært kan det være at få et realkreditlån?

Flere har peget på, at det er blevet sværere at få et realkreditlån. Det har blandt andet været fremhævet som et eksempel, at en familie kun har fået et lånetilbud på 2.5 gange med deres husstandsindkomst, og at dette er en væsentlig mindre faktor end for få år tilbage.

Parcelhuset bliver fremtidens ældrebolig

​Danmarks befolkning ændrer karakter

Hvordan vil fremtidens ældre bo

​I disse år sker det, som samfundsforskere, planlæggere og personer optaget af ældresagen igennem mange år har varslet: Den danske alderspyramide forandres, og der sker en markant aldring af befolkningen. Udviklingen er ret dramatisk. Blot i løbet af de næste 9 år fra 2011 frem til 2020 stiger antallet af ældre over 70 år fra 615.000 til 822.500.

Gældskrisen i USA og Europa

​I de seneste dage er truslen om en ny økonomisk recession, et såkaldt ”dobbelt – dyk”, blevet mere påtrængende. Aktiehandlere på verdens børser har været i panik, der er åbent spekuleret i, at krisen kunne blive slutningen på euroen og sågar EU, og rentespændet mellem sydeuropæiske lande og Tyskland er øget på trods af alle redningsforsøg. Midt i det hele har verdens supermagt USA, måttet lide den tort at få sin kreditværdighed nedjusteret af rating-bureauet Standard & Poor’s fra det ultimative AAA til det næstbedste AA+.

Frygt for øgede boligskatter presser boligmarkedet

​Forventningsundersøgelsen fra maj 2011, viste at et flertal på 65% af de adspurgte forventede en stigning i bolig­beskatningen indenfor de derpå følgende 5 år. Lige­ledes mener et flertal, at dette vil kunne ramme bolig­priserne. Forventning kunne dog også tænkes, i et omfang, allerede at være afspejlet i priserne. I så fald er der potentiale for, at forbedre på bolig­priserne, hvis blot partierne formulerer og formidler en klar bolig­politik.

Boligejeren og konvertering af realkredit

​Med rapporten ”Realkreditrådgivning – et studie af danskernes valg af realkreditlån og konverteringspraksis” har Boligøkonomisk Videncenter under Realdania lagt op til en diskussion om grundlaget for den rådgivning, boligejeren får, når han konverterer realkreditlån.

Kartellet

​Påstande om et kartel spøger i dansk byggeri. Men hvad er et kartel, hvordan fungerer det rent teknisk, og hvad er konsekvenserne af et kartel? Hvilke eksempler på byggekarteller kender vi? Kan man forebygge karteldannelse? I denne artikel dykker vi ned i kartellernes hemmelighedsfulde verden.

Danskernes forventninger til boligmarkedets udvikling

Boligøkonomisk Videncenter lod i februar 2010 Danamrks Statistik gennemføre to undersøgelser af danskerne og boligøkonomien.

Danskernes økonomi er på spil

​For de fleste danskere er anskaffelsen af ejerboligen en af livets største økonomiske handlinger. Hvis man skal finde andre dispositioner, der kan have lige så omfattende konsekvenser, så kan det kun være ægteskab, eller valget af pensionsopsparing. En anden handling, der også kan have store konsekvenser for familiens økonomi, er beslutningen om at konvertere sine boliglån, eller om at lade være med at konvertere.

Boligmarkedets opsving bliver skamredet i medierne

​Vi ønsker alle at høre, at nu går det bedre. Der er næppe én borger i dette land, og specielt ikke indenfor byggeri og ejendomssektor, som ikke beder til, at den nuværende krise snart vender til det bedre, og at de første forårstegn er på vej. Derfor er vi også lette ofre, når medierne bringer den ene historie efter den anden om at sandelig, nu er udviklingen omsider vendt.

Danskerne og boligkrisen – ny undersøgelse afdækker sund skepsis og mistillid

​I februar 2010 lod Boligøkonomisk Videncenter Danmarks Statistik gennemføre en kortlægning af danskernes interesse for og holdninger til udviklingen på boligmarkedet. Undersøgelsen afslørede, at boligkrisen har gjort et dybt indtryk på danskerne. En betydelig del af de adspurgte fulgte jævnligt med i udviklingen på markedet – ja mange ( 22%)søgte informationer mere end én gang om ugen – via aviser, TV og internet. Tilliden til udtalelserne fra ejendomsmæglere og regering var til at overse. Derimod troede flere på de økonomiske eksperter og på deres bankrådgiver.

Der kommer en tid efter boligkrisen

​Boligøkonomisk Videncenter i Realdania iværksætter en langsigtet analyse af Danmarks boligmarked...

Er vi på vej ud af krisen?

​Prognoserne for den økonomiske aktivitet i 2010 revideres. ​Første halvår 2009 har været en økonomisk mareridtstid, hvor prognoserne for, hvor galt det kunne gå, konstant blev justeret nedad til det værre, selvom de i forvejen lignede det mørkeste sortsyn.

Falder byggeriets priser i 2009 og 2010?

​Den danske økonomi står overfor en recession. Det tilføjer et ekstra usikkerhedselement til vurderingen af byggeriets fremtidige omkostninger. Efter nogle år med voldsomme stigninger på materialesiden, taler alt nu for et direkte fald i byggeriets omkostninger.

Bæredygtigt byggeri - buzzword, grønt flip eller fremtidens marked?

​Udtrykket bæredygtighed er kommet på alles læber. I Danmark forbinder mange det med CO2 udslip og klimaforandringer. Bæredygtighed rækker imidlertid langt ud over energiforhold, og hvis byggeriet skal med på bæredygtighedsvognen, er det ikke nok at kunne opføre passiv- eller plushuse.

Hver generation sin finanskrise

​Opture og nedture har fulgt dansk byggeri siden industrialiseringens start omkring 1870. Anlægsgartnerne følger med op og ned, men i modererede kurver.

Obamas hjælpepakke til boligejerne

​Den amerikanske subprimekrise har ramt langt hårdere, end den krise, vi oplever herhjemme på det danske boligmarked. Krisen har især ramt de stater, hvor boligpriserne steg kraftigst i årene op til finanskrisen.

Kan fragtraterne forudsige verdensøkonomien?

Knap er konjunkturerne begyndt at udvise tegn på bedring, før mange har kastet al forsigtighed over bord og taler om et V– formet økonomisk opsving. Det vil sige et konjunkturforløb, hvor en dyb recession efterfølges af et kraftigt opsving.

Subprimekrisen: den undervurderede krise (2)

Maj nummeret af entreprenøren gennemgik baggrunden for den amerikanske subprimekrise, i en artikel med overskriften ”subprime-krisen – den undervurderede krise”. I artiklen forklaredes teknikken i, hvordan krisen spreder sig fra boligmarkedet til andre dele af det finansielle marked og videre ind i den reale økonomi og skaber en recession. I de følgende måneder er udviklingen nærmest løbet løbsk, og den amerikanske krise har iflg. Mange kommentatorer udviklet sig til den største økonomiske krise siden 1930’erne.

Den 3. oliekrise

​​I forårsmånederne i 2008 steg olieprisen markant. Fra 100 US dollars primo april nåede den 6. juni 139 USD og havde dermed passeret - korrigeret for inflation - den tidligere rekord sat under den 2. oliekrise knap 30 år før.

Subprimekrisen: den undervurderede krise der blev til en recession

​Det amerikanske boligmarked er i en alvorlig krise, måske den alvorligste siden depressionen i 1920’erne. Krisen har mange elementer, der virker ekendte i Danmark: En forudgående voldsom prisstigning på ejerboliger, en bred benægtelse af, at der var tale om et overophedet marked, samt prisstigninger drevet af rentefald og nye billige låneformer. Her hører sammenligningen op. Den amerikanske krise er alvorligere, end det, der nu er Danmarks situation. Men i den globaliserede økonomi kan økonomisk sygdom ikke holdes i karantæne i et enkelt land, den spredes med lynets hast overalt i verden.

Byggeriet efter opsvinget

​Entreprenøren har i en række artikler set på subprimekrisen, oliepriserne, manglende arbejdskraft som følge af de demografiske forskydninger i befolkningen samt den utidssvarende trafikinfrastruktur. Hver af disse temaer berører krisen i dansk økonomi, der har sat en definitiv stopper for opsvinget i byggeriet. I denne artikel samler vi op og gør status for byggeriets udsigter de næste år.

Byggeriet får nøglerolle i kampen mod recessionen

​Blandt de dystre nyheder om økonomien kommer der også positive og stærke signaler. Aldrig før har regeringsledere fra alle kontinenter stået så enigt sammen i fælles handling mod en økonomisk krise, som det blev demonstreret ved G20 mødet den 14-15. november i Washington. I de toneangivende økonomier tegnes skitserne til stort anlagte redningsplaner, der skal hindre krisen i at udvikle sig til en depression som i 1930’erne. Bygge- og anlægs sektoren er udset til at spille en vigtig rolle i disse planer.

Historisk vending forude for dansk byggeri

​Historien om ”den undervurderede subprimekrise” i USA endte med at opfylde noget nær de værste forud - anelser. Vi står umiddelbart foran en global recession, der vil omfatte USA, Europa og Japan, og som vil dæmpe vækstraterne i de nyindustrialiserede lande. Danmark vil blive hårdt ramt, og bygge- og anlægssektoren står foran svære år. Tiden er nu inde til at se kendsgerningerne i øjnene og tage stilling til, hvordan skadevirkningerne kan begrænses.

Angst æder sjæle op på finansmarkederne

​”Det værste er overstået” lyder det beroligende om finanskrisen. Men hvordan måler man egentlig, hvor galt det står til, og hvor langt er man kommet i løsningen af den globale finanskrise? I denne artikel opsummeres, hvordan man i den økonomiske verden regner – og tjener på frygt og rædsel.

Byggepolitikken i Danmark 1969-2007

​Denne artikel handler om byggepolitikken i Danmark i de sidste 40 år. Fokus er især de sidste 20 år. Alle Entreprenørens læsere er påvirkede af byggepolitikken på den ene eller anden måde. Enten fordi byggepolitikken består i regler, der skal overholdes, f.eks. om elektronisk tilbud eller nøgletal, eller også fordi byggepolitikken svigter på nogle områder. For eksempel ved at det ikke lykkes at hæve byggeriets produktivitet eller at udjævne sæsonudsving.

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
JARMERS PLADS 2
1551 KØBENHAVN V
Cookies     Realdania