Boligmarkedet ændrer sig

 
Boligmarkedet ændrer sig
Jyllands-Posten 11. april 2010, ejendoms avisen, side 12

Danskerne skal være klogere på, hvordan boligmarkedet udvikler sig på længere sigt. Derfor har Boligøkonomisk Videncenter i Realdania indleder et samarbejde med de økonomiske eksperter i analyseinstitutionen "Dream". -I Boligøkonomisk Videncenter mener vi, at det er vigtigt også at rette blikket fremad mod boligmarkedet efter krisen, i de kommende tiår. I sådan et langt tidsperspektiv er det vigtigt at se på, hvordan forandringer i det samlede folketal, i befolkningens sammensætning på aldersgrupper, i vore samlivsmønstre og vandringer mellem landsdele spiller ind og påvirker boligefterspørgslen, siger Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter . Fokus ligger ofte på krisen på ejerboligmarkedet, faldende boligpriser, stigningen i tvangsauktioner, lange liggetider og styrtdykket i nybyggeriet af boliger. Men i Boligøkonomisk Videncenter i Realdania ønsker man også at tænke længere frem og se på de mere grundlæggende forandringer i befolkningen, der vil påvirke boligmarkedet. Derfor har videncenteret indledt et samarbejde med de økonomiske eksperter i den uafhængige institution Dream, der står for Danish Rational Economic Agent Model, som under ledelse af forskningschef Peter Stephensen vil foretage et omfattende analysearbejde over boligmarkedets udvikling på længere sigt. -Det centrale, når man skal sige noget om boligmarkedets udvikling , er, at man anlægger et bredere perspektiv end det samlede udbud og efterspørgsel på landsplan. En bolig er nemlig ikke bare en bolig. For eksempel kan udbuddet af mindre boliger på Langeland godt være stort, alt imens de fleste efterspørger store lejligheder i det centrale København . Boligernes beliggenhed og størrelse i kvadratmeter spiller en rolle, og det samme gør faktorer som livscyklus og dens socioøkonomiske status hos dem, der skal købe boligerne. Det skal tænkes med, forklarer Curt Liliegreen. Analysen vil blandt andet kunne give et fingerpeg om, hvor mange boliger, vi får brug for fremover, hvor de skal ligge, om det skal være ejer eller lejer, og hvor store de skal være.

Pdf