Børsen | 15.04.2010 | Erhvervsejendomme | Side 1
Danskerne holder fast i friværdierne
Kreditkrisen har givet danskerne et langt mere forsigtig og realistisk syn på boligmarkedet. Fortidens urealistiske forventninger til prisudviklingen er forsvundet som dug for solen, og det samme er lånelysten. Kun 22 procent af boligejerne vil bruge friværdien til at optage nye lån, viser en ny undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter under Realdania.
Børsen | 15.04.2010 | Erhvervsejendomme | Side 4-5
Danskerne tør ikke røre deres friværdier
Af Peter B. Rasmussen
Kun 22 pct. af danske boligejere ville udnytte en friværdi på 200.000 kr. til at optage nye lån. Halvdelen ville kun bruge lånet til forbrug og boligforbedringer, mens den anden halvdel ville sætte pengene tilside til uforudsete udgifter og nødsituationer. Det fremgår af en spritny undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter, der er baseret på data fra Danmarks Statistik. Den samlede danske friværdi i boligmasse på 1025 mia. kr. bliver derfor ikke uden videre pumpet ud i merforbrug. Danskerne er blevet forsigtige. »Der er tale om et paradigmeskifte på det danske boligmarked, « vurderer Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter under Realdania. Undersøgelsen viser en høj grad af forsigtighed, med hensyn til hvad pengene fra lån i friværdien i dag bruges til. Halvdelen af de adspurgte vil bruge pengene som en nødreserve, mens den anden halvdel vil bruge pengene til forbrug, bilkøb og større forbedringer af boligen i form af f.eks. nyt køkken og badeværelse. Kun 22 pct. vil geninvestere provenuet i boligmarkedet, mens 73 pct. afviser denne mulighed. »Dette viser tydeligt, at de folk der i dag vil belåne, til fulde har forstået, at de ikke får pengene tilbage igen i form af en forøget boligværdi, hvis de investerer dem i boligen i dette krisemarked,« siger Curt Liliegreen.
Ingen prisstigninger
Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af danske boligejere ikke forventer nogen større stigning i prisniveauet på fast ejendom i det kommende år. Dog er forventningerne højere på fem års sigt, men de går langt fra i retning af eksplosiv vækst. »Der er ikke udsigt til, at en ny boble er på vej. Prisen på fast ejendom sættes af køberen, og generelt er danskerne blevet mere skeptiske i forhold til prissætningen, « siger Curt Liliegreen. De sidste par års prisfald på boligmarkedet har tæret på danskernes boligformue og friværdier. Siden den samlede værdi af danske familiers beholdning af huse, lejligheder og fritidshuse toppede i 3. kvartal 2007 på 2858 mia. kr., er formuen frem til udgangen af 2009 faldet med 375 mia. kr. til 2483 mia. kr. Det fremgår af tal fra realkreditinstitutionen Nykredit. Formuetabet siden toppen har været på hele 560 mia. kr. Trods det var der i 4. kvartal 2009 fortsat en friværdiformue på 1025 mia. kr. »Set i lyset af formuetabene på boligmarkedet er det naturligt og forståeligt, at en undersøgelse blandt boligejerne viser en øget tilbageholdenhed i at belåne eventuel friværdi. Det er sund fornuft, at boligejerne har en økonomisk stødpude – og en opsparet formue i reserve. Belåning af friværdi bør ikke være spekulativt betinget eller forbrugsdrevet, men i givet fald drevet af behov for boligrelaterede investeringer,« siger John Madsen, der er cheføkonom i Nykredit.
Danskerne er vilde med boligmarkedet
Det største dyk i verdensøkonomien i 70 år har medvirket til at give danske boligejere et mere realistisk syn på markedet. Væk er jubeloptimismen og forventninger om urealistiske prisstigninger på fast ejendom. »Danskerne har fået en helt anden tilgang til tingene. Væk er ekspertautoriteten. Danskerne er hverken dumme eller naive, og følger overraskende godt med,« siger Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter. Videncentret har sammen med Danmarks Statistik stået for en omfattende interviewundersøgelse om danskernes syn på boligmarkedet. Undersøgelsen offentliggøres i dag, hvor det omfattende datamateriale kan ses på www.bvc.dk. 22 pct. af danskerne søger information om ejerboligmarkedet mindst en gang om ugen. Herudover kommer 24 pct., der gør det mindst en gang om måneden og 15 pct., der søger information mindst en gang i kvartalet. »Der er faktisk tale om en relativt høj andel, der følger med. Det er jo kun godt halvdelen af befolkningen, der rent faktisk bor i en ejerbolig,« siger Curt Liliegreen.
Almindelig interesse
To tredjedele følger med af almindelig interesse, mens 23 pct. gør det, fordi de overvejer at købe en bolig. Aviser, tv og internet er de foretrukne medier til at fremskaffe den ønskede viden. Boligøkonomisk Videncenter konkluderer også, at en ny prisboble på fast ejendom næppe er lige om hjørnet. Den vil i hvert fald ikke være basereret på forventninger i befolkningen, der i seneste nyhedsbrev fra videncenteret karakteriseres som snusfornuftig og skeptisk. Forventningerne til priserne om et år er stort set uændret. 48 pct. vurderer, at priserne til den tid er uændret, 27 pct tror de er højere, mens 20 pct. tror de vil være lavere. Ser man fem år længere frem, så vurderer de fl este, at krisen er drevet over. 63 pct. tror at priserne til den tid er højere eller meget højere. 17 pct. tror de er uændrede, mens 10 pct. tror de er lavere eller meget lavere.
Ubegrundet frygt
Boligøkonomisk Videncenter karakteriserer danskernes informationssøgning om ejerboligmarkedet som »massiv.« Der er også en bagside af medaljen i form af en ofte ubegrundet frygt for tvangsauktion. Undersøgelsen viser, at 13 pct. af danskerne i større eller mindre grad frygter en tvangsauktion, og det er ifølge Curt Liliegreen ikke rimeligt. »Man skal huske at antallet af tvangsauktioner under denne krise fortsat er relativt lavt, og betydeligt lavere end i begyndelsen af 1990’erne. På det seneste har der været ca. 300 enfamiliehuse og ejerlejligheder om måneden på tvangsauktion, hvilket svarer til ca. 3600 på årsbasis, og udgør kun 1,5 promille af alle boliger,« siger Curt Liliegreen.
Pdf