Fast, flex eller forvirret?

Det er sæson for rentetilpasninger, men gode råd om renten  kan vildlede boligejere

Det er sæson for rentepasning af lån med variable renter, de såkaldte flexlån. Dermed er det altså nu, at godt 500.000 flexlånere skal beslutte, om de vil sikre sig ved at låse renten i et fastforrentet lån til næste år, eller fortsætte med det mere risikable rentetilpasningslån.

Forvirrende meldinger

Om man skal ændre sit realkreditlån afhænger især af, hvordan renten udvikler sig. Derfor lytter mange boligejere til renteforudsigelser fra banker, realkreditinstitutter og andre økonomer. Nu viser en analyse, at forudsigelserne som regel er forkerte.

Det uafhængige Boligøkonomisk Videnscenter under Realdania har analyseret de seneste fem års renteprognoser fra realkreditinstitutter, banker, finansminister og de økonomiske råd. Og konklusionen er klar: På den korte rente tager prognosemagerne altid fejl.

I gennemsnit rammer prognoserne 38 procent ved siden af målet, når det gælder den korte rente, som eksempelvis flexlånerne følger. Det vil for eksempel sige, at har man en rente på 1 procent, har eksperterne i gennemsnit skudt den til 1,38 procent.

Som en upræcis vejrudsigt

De seneste to år har man dog skudt hele 70 procent ved siden af.  Og så er prognoserne lige så lidt værd som en upræcis vejrudsigt, mener Curt Liliegreen, økonom i Boligøkonomisk Videnscenter:

- Boligejere risikerer at blive vildledt af de her renteforudsigelser og kan komme til at optage lån, der giver dem en husleje, der er højere, end den havde behøvet at være.

Dyster spådom kostede dyrt

Ole Kristoffersen er en af de boligejere, der har mærket, at det kan være mere end vanskeligt at spå om renten. Han og familien har finansieret parcelhuset i Herlev med et F1-lån, der refinansieres hvert år i december - dvs. hver december får han ny rente på sit boliglån.

I oktober 2008 bliver han ringet op af sin bankrådgiver, to måneder før den årlige tilpasning. Finanskrisen raser, og alle prognoser spår dystert om store, potentielle stigninger i flexrenten.

Derfor anbefaler bankrådgiveren Ole Kristoffersen at låse sin rente fast allerede i oktober i stedet for at vente til den almindelige tilpasning to måneder senere. Han risikerer en højere rente end den, han får tilbudt nu, mener rådgiveren. Og Ole Kristoffersen lytter opmærksomt:

-Jeg spørger ham, hvad de anbefaler. Han siger direkte, at de anbefaler at låse renten fast nu i stedet for at vente, fortæller Ole Kristoffersen.

Som sagt, så gjort. Ole Kristoffersen låser familiens flexrente fast på 6,1 procent og tror, han har handlet fornuftigt. Men så begynder renten at falde.

Rentefald kostede 9000 kroner

Da december-tilpasningen sker, ender flexrenten på 5,2 procent. Ole Kristoffersen kunne altså med sindsro have ventet. At han lyttede til bankens anbefaling kostede familien 9000 kroner i det år, der gik til næste rentetilpasning.

Vred og skuffet

Det gør Ole Kristoffersen vred:

- Det er bare ikke i orden. Jeg blev faktisk rigtig vred og skuffet over den rådgivning, jeg havde fået, for det var jo dyrt for mig. Banken burde jo vide bedre, end jeg gør som lægmand. Jeg har jo ikke en hel afdeling på flere hundrede mand, der sidder og holder øje med politik og økonomi og renter og boligmarkeder, som han siger.

- Man bør aldrig tro på prognoser

Generelt bør boligejerne have væsentlige forbehold over for renteprognoser, uanset hvem de kommer fra, siger Curt Liliegreen:

- Man bør ikke basere sine dispositioner alene på en renteprognose. Man bør søge individuel rådgivning baseret på hele familiens økonomiske situation og ikke mindst det råderum, den har i sit budget.

Fremover lytter Ole Kristoffersen ikke til bank og realkreditinstitut. Han vil hellere betale for uvildig rådgivning.


Link til artiklen