Børsen 25. maj 2010
Af Dorthe Bach og Jacob Klok

Danskerne kan spare sig til mellem 3 og 6 mia. kr. om året, hvis de bliver bedre til at konvertere deres lån i privatboligen, vurderer økonomer fra Boligøkonomisk Videnscenter

Lånekonvertering
En årlig besparelse på mellem 1700 og 3500 kr. Det kan blive virkelighed for danske boligejere, hvis de bliver klædt bedre på til at udnytte mulighederne for at konvertere deres boliglån på det rigtige tidspunkt. Det vurderer økonomer tilknyttet Boligøkonomisk Videnscenter under Realdania. Et projekt skal nu kortlægge danskernes konverteringsadfærd og tage et kig i krystalkuglen for at forudsige, hvordan danskernes boligydelser og restgæld bedst kan minimeres. »Der er ingen tvivl om, at såvel den enkelte boligejer som hele samfundet vil kunne spare uhyre meget, hvis de bliver bedre til at konvertere på det rigtige tidspunkt – og lige så vigtigt – at undlade at konvertere, når det ikke kan betale sig,« siger leder af Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen. Hypotesen bag videnscenterets nye forskningsprojekt er, at danskerne som helhed kan opnå en gennemsnitlig årlig mergevinst på mellem 3 og 6 mia. kr. ved at være mere opmærksomme på de konverteringsmuligheder, der er, og det vel at mærke uden at de påtager sig yderligere risici. I alt findes der i følge Realkreditrådet knap 1,7 mio. ejerboliger i Danmark, hvoraf langt de fleste er finansieret med et realkreditlån. Antager man, at alle boligejere kan opnå en konverteringsgevinst, vil det betyde en årlig besparelse på mellem 1700 og 3500 kr. Gevinstmulighederne afhænger dog helt af, hvordan situationen ser ud, og lige i øjeblikket vil det eksempelvis ikke være muligt at opnå de store gevinster.      

Skræddersyede lån  
For Curt Liliegren er det især vigtigt at få kortlagt danskernes konverteringsadfærd i dag, efter at de sidste 10-15 års markedsliberalisering både har skabt langt flere lånemuligheder – men også kraftigt øget de risici, som den enkelte boligejer påtager sig ved valget af boliglån. »Liberaliseringen er grundlæggende god, fordi det giver mulighed for at skræddersy boliglånene i forhold til den enkeltes behov og livssituation. Men problemet er, at liberaliseringen på mange måder er kommet så hurtigt, at den har overhalet både rådgivernes og boligejernes forståelse af de mange komplekse kombinationsmuligheder,« siger han. I stedet for at se på boliglånet som en enkel finansiering kan det f.eks. ofte være en god idé at se på boliglånet, som man ser på en investeringsportefølje, hvor finansieringen bliver sammensat af flere forskellige lånetyper med både variable, fastforrentede lånetyper med og uden afdrag, uddyber Curt Liliegren. Ifølge direktør for Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, er der god brug for den viden som Boligøkonomisk Videnscenter agter at bygge op med sit nye projekt, og han mener i øvrigt også at tanken om boliglån set som investeringsportefølje rigtig nok kan vise sig at vinde større udbredelse. »Det kan diskuteres, hvor store lånene skal være. Lånet skal i hvert fald være på mere end 1 mio. kr., før det kan betale sig at sprede det ud på flere typer. Men lige som det er god latin at sprede risikoen på sine investeringer, vil det samme gøre sig gældende med boliglån, « siger han. Grunden til at risikospredningen ikke er slået igennem på lånesiden, skyldes langt hen ad vejen den menneskelige psykologi om, hvorvidt boligejere tror på den ene eller anden prognose for renteudviklingen. »Det er lidt pudsigt, at risikospredningen ikke er slået igennem på passivsiden. Jeg tror psykologien spiller ind, for tror man på, at renten stiger eller falder, vil man vælge lån ud fra det – og det vil man gøre for hele lånet,« forklarer Karsten Beltoft.    

Pdf avis
Pdf internet