Om renten stiger eller holder niveau er økonomerne ret uenige om. Læs her, hvad det koster dig, hvis renten stiger.
Glem de usikre renteprognoser, når lånet skal vælges, lyder rådet fra eksperterne. Økonomerne tager ofte fejl.
Boligejere, som sætter deres lid til renteprognoser, når de skal vælge boliglån, er på herrens mark. For økonomerne er dybt uenige, når det gælder rentens bevægelser op og ned.
Ingen enighed om renten
Omkring halvdelen af 44 førende økonomer i Ritzaus økonomiske panel mener i den seneste rundspørge, at den toneangivende rente er på vej op, mens den anden halvdel mener, at renten bliver, hvor den er, i denne omgang. Kun én økonom mener, at renten vil falde yderligere.
"Økonomernes uenighed om rentens udvikling gør det generelt rigtig svært at vælge, om man skal satse på et lån med fast og variabel rente, når man skal købe ny bolig," siger Rune Wagenitz Sørensen, økonomisk rådgiver for den uafhængige rådgivningsvirksomhed Uvildige.dk.
Færre lytter
"Men det er mit indtryk, at færre og færre lytter til renteprognoserne, når de skal vælge boligfinansiering, og det med rette, fordi det er sjældent, de rammer rigtigt," siger Rune Wagenitz Sørensen.
Hans råd lyder derfor, at man skal ignorere de kortsigtede renteprognoser, når man skal vælge lån, og udelukkende se på, hvad økonomien kan bære.
"Kun hvis der er luft i budgettet til en rentestigning, skal man tage chancen med et flekslån," siger Rune Wagenitz Sørensen.
Rente på fire procent
Blandt de økonomer, som tror på stigende rente, mener flertallet, at renten når to procent. 10 procent mener, at den når helt op på fire procent.
"I en sådan situation med stor usikkerhed kan man kun opfordre til, at der udvises stor forsigtighed med prognoser om rente og boligpriser med videre. Det gælder ikke mindst i rådgivningen fra banker og realkredit," siger sekretariatschef for Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen.
Skal have råd til stigning
Usikkerheden om rentens udvikling kan få alvorlige konsekvenser, hvis rådgiverne i bankerne og realkreditinstitutterne ikke sikrer sig, at boligkøberne har penge til at betale afdragene, selvom renten ryger i vejret.
"Ellers får vi et kæmpe problem, når renten stiger. Det vil betyde et dobbeltdyk på det danske boligmarked," siger Curt Liliegreen.
Men hvis boligejerne har kalkuleret med, at den lave rente ikke holder evigt, så kan renten godt begynde at stige uden, at markedet falder sammen, siger han.
Beregning for, hvad det kommer til at koste mere, hvis flexrenten på boliglånet stiger.
I dag: Kontantrenten ligger på 1,32 procent. Nettoydelsen på F1lån på en million kroner er på 3320 kroner om måneden. Heraf er det månedlige afdrag på 2280 kroner.
Ved en rentestigning på 0,5 procentpoint:
- Kontantrente: 1,82 Nettoydelse: 3420 kr. Heraf månedlig afdrag: 2110 kr.
Ved en rentestigning på 1,0 procentpoint:
- Kontantrente: 2,32 Nettoydelse: 3540 kr. Heraf månedlig afdrag: 1950 kr.
Ved en rentestigning på 1,5 procentpoint:
- Kontantrente: 2,82 Nettoydelse: 3660 kr. Heraf månedlig afdrag: 1790 kr.
Ved en rentestigning på 2,0 procentpoint:
- Kontantrente: 3,32 Nettoydelse: 3800 kr. Heraf månedlig afdrag: 1650 kr.
Ved en rentestigning på 2,5 procentpoint:
- Kontantrente: 3,82 Nettoydelse: 3940 kr. Heraf månedlig afdrag: 1520 kr.
Ved en rentestigning på 3,0 procentpoint
- Kontantrente: 4,32 Nettoydelse: 4100 kr. Heraf månedlig afdrag: 1390 kr.
Kilde: Nykredit.
Se artiklen på nettet