TESTING
Kontakt
English
Om os
Samarbejdspartnere
Presse
Netværk
Arrangementer
Nyhedsbrev
Analyser/artikler
Projekter
Pas på konverteringen
Licitationen - Byggeriets Dagblad 26. maj 2010, licitationen, side 2
Af Dan Bjerring licitationen@licitationen.dk
REALKREDITLÅN
De danske boligejeres foretrukne
økonomiske
øvelse hedder konvertering.
Op- og nedkonverteringer i stribevis i mere eller mindre voldsomme bølger har efter de fleste boligejeres mening forbedret deres
økonomi
, men hvad er sandt, og hvad er falsk, når det gælder konverteringer. Det vil Boligøkonomisk VidenCenter forsøge at finde frem til gennem et nyt
projekt
.
I de sidste 10 år har danskerne konverteret realkreditlån for hundreder af milliarder kroner. Konverteringerne er sket for at nedbringe ydelsen eller for at opnå en formuegevinst. I begge tilfælde er konsekvenserne for husholdningsøkonomien væsentlige.
Centralt emne
Forskellen mellem en vellykket og en uheldigt udført konvertering er ifølge sekretariatschef Curt Liliegreen fra
Boligøkonomisk Videncenter
for den enkelte husholdning af større betydning end for eksempel resultatet af en overenskomstfornyelse.
- Det er et
projekt
, der potentielt kan have interesse for alle de danskere, der har et realkreditlån, siger Curt Liliegreen til Licitationen -
Byggeriets
Dagblad.
Når der omlægges lån, sker det under de vilkår, at man ikke kender fremtidens rente, inflationstakt eller boligpriser. Hvis en konvertering viser sig at være uhensigtsmæssig, er det let nok at se det bagefter, men hvordan kan man indrette sig på tidspunktet for konverteringen, hvor man ikke har denne viden?
Det er et centralt emne for
projektet
at benytte
økonomisk
og matematisk teori til at se på, hvordan man bedst kan sammensætte lån, når man arbejder under usikkerhed.
Fair vurdering
I det omfattende
projekt
vil man se på, hvordan der er blevet konverteret gennem de seneste 10 år, og om konverteringsmulighederne er blevet udnyttet i tilstrækkeligt omfang, samt om konverteringerne kunne være gjort mere hensigtsmæssigt.
For at kunne vurdere det fair, er det også nødvendigt at analysere, hvordan det var gået for låneomlæggerne, hvis vi havde fået en anden
økonomisk udvikling
.
- Man må altså gennemregne et stort antal scenarier for at vurdere robustheden i de råd, man kan give boligejerne. Det er vigtigt at forstå, at uanset om en låneomlægning går godt eller ej, så påfører man sig altid en vis risiko, når man udfører en
økonomisk
disposition. Hvis denne risiko skal indgå i analysearbejdet, er det nødvendigt at forsøge at kvantificere den. Dette er et andet vigtigt element i
projektet
, siger Curt Liliegreen
Ingen rådgivning
Sekretariatschefen understreger i øvrigt, at det ikke er formålet med
projektet
, at dets resultater skal anvendes direkte til at rådgive den enkelte boligejer, idet
Boligøkonomisk Videncenter
ikke arbejder med sådan rådgivning, men i stedet ønsker at udvikle mere generelle værktøjer.
Projektet
vil imidlertid naturligt kunne videreudvikles til en sådan individuel rådgivning.
Boligøkonomisk Videncenter
har indgået kontrakt med Fine Analytics ved direktør Claus Madsen om opgaven. Han vil blive bistået af lektor på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU, Ph. D. Kourosh Marjani Rasmussen samt professor Rolf Poulsen fra Institut for Matematisk Fag på
Københavns
universitet.
Pdf
1. nyhedsbrev
2. nyhedsbrev
Andet
Boligprisprognoser
BVC
DREAM
Konvertering
Pressemeddelelser
Renteprognoser