Bolig & Tal 6

Udgivet: 10.07.2015

Bolig&Tal 6 behandler udviklingen i københavnske singlers muligheder for at anskaffe sig deres første ejerbolig i perioden fra 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014. Igennem 2012 og 2013 har nye boligkøbere fået en stadigt strammere økonomi som følge af de stigende priser. I 2014 er denne stigning i udgiftsniveauet bremset som følge af et fald i finansieringsomkostningerne. Alligevel er det gennem hele perioden blevet sværere for singlerne at etablere sig på ejerboligmarkedet, da prisstigninger har medført, at der skal højere indkomster til for at kunne opnå et fornuftigt forhold mellem gæld og indkomst (den såkaldte gældsfaktor).