cover-image

Nyhedsbrev 30

Udgivet: 26.02.2019

Hvordan identificerer man et udsat boligområde? Og hvordan adskiller beboersammensætningen sig her i forhold til resten af Danmark? I Boligøkonomisk Videncenters 30. nyhedsbrev sættes der fokus på tema om segregering.

I dette nyhedsbrev kan man blandt andet læse, hvorfor den almene boligsektor i Danmark har fortjent et bedre omdømme. Den almene boligsektor har på trods af sine udfordringer været en væsentlig del af den danske velfærdsmodel.

I nyhedsbrevet kan man også læse, hvordan Boligøkonomisk Videncenter i samarbejde med DREAM-sekretariatet har udarbejdet en måde at identificere udsatte boligområder i Danmark på. Boligøkonomisk Videncenter har også analyseret beboersammensætningen i de udsatte boligområder og sammenlignet med beboer udenfor disse områder. 

Læs også om Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af prisniveauet på de københavnske ejerlejligheder. Lejlighederne er blevet mere eksklusive og dyre, og det presser almindelige lønmodtager ud af byen.

Læs desuden om begrebet segregering, om bydelen Bijlmermeer i Amsterdam, om Boligøkonomisk Videncenters besøg i Tingbjerg samt om danskernes forventninger til udviklingen af boligpriserne.