Boligøkonomisk database ved AU

Boligøkonomisk Videncenter har støttet Aarhus Universitet i oprettelsen af en database med boligøkonomiske oplysninger på mikroplan. Med mikroplan vil det sige, at der er data om de enkelte husstande og de enkelte boliger i Danmark.

Databasen skal primært anvendes af adjunkt og ph.d. Rune Vejlin, til to forskningsprojekter, der er beskrevet nedenfor, men kan også anvendes af en række ph.d. studerende i boligøkonomi på Aarhus Universitet samt andre ind- og udenlandske forskningsmiljøer.

Hvis du ønsker adgang til data fra denne database, kontakt da venligst lektor Rune Vejlin, Aarhus Universitet.