Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i udvalgte danske kommuner

Udgivet: 12.12.2017

Af: S. Bjerregaard, M. Hansen, T. Markeprand og J. Krog

Analyser af befolkningsudvikling, arbejdsmarkedssituation og boligmarkedet i 42 udvalgte kommuner i perioden frem til 2040. Kommunerne tæller blandt andet de såkaldte yderområder. Dette er udarbejdet af forskningsenheden DREAM, med hvem videncentret i de forudgående 7 år har haft et samarbejde om udviklingen af fremskrivningsmodellen SMILE. Rapporterne fylder samlet 3.200 sider og er nok den grundigste analyse af den fremtidige befolkningsudvikling i danske yderområder. De sætter fokus på stagnationen i befolkningstallet i fokusområderne, den stigende andel af ældre, og at vi bliver flere singler. ​

Se også sammenfatningen under almen formidling, som er mere let læselig. Den finder du her: ​ De danske yderområder er udfordrede​

Det danske samfund er som andre industrialiserede lande præget af en markant urbaniseringstendens. Den samtidige afvandring og affolkning fra andre geografiske områder kan ses som en naturlig konsekvens af denne omstilling, men kan i fravær af politiske indgreb potentielt give anledning til betydelige udfordringer i bestræbelserne på at opretholde det nuværende serviceniveau og et velfungerende boligmarked i de berørte kommuner. Bevægelser på tværs af kommunegrænser er dog isoleret set ikke et problem, men vidner snarere om, at befolkningens mobilitet bidrager til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Den igangværende omstilling kan således relateres til markedsmæssige forhold, men den demografiske udvikling, herunder i særdeleshed i befolkningens aldring, spiller også en væsentlig rolle. Således er der i stor udstrækning tale om en igangværende strukturel ændring, der samtidig også angiver en retning for den fremtidige udvikling under antagelsen om en fortsættelse af de eksisterende adfærdsmønstre.

Udviklingen er dog ikke ufravigelig og de negative konsekvenser kan dæmpes gennem et indgående kendskab til forventningerne til udviklingen i centrale strukturelle forhold vedrørende befolkningen, familiestrukturen, uddannelsesniveauet, erhvervsdeltagelsen og boligpræferencerne under antagelse om en videreførelse af den eksisterende strukturelle adfærd og øvrige gældende forhold. Et sådant vidensgrundlag kan benyttes til at motivere og målrette indgreb, der helt eller delvist kan afhjælpe de strukturelle udfordringer og dermed bidrage til at opretholde eller styrke livskvaliteten i de udsatte områder.

Udgangspunktet for en sådan evaluering er her etableret med afsæt i en fremskrivning udarbejdet ved anvendelse af DREAMs mikrosimulationsmodel SMILE 3.0. Med afsæt i den historiske udvikling redegør modellen på kommuneniveau for forventningerne til den fremtidige udvikling i befolkningens demografiske karakteristika, familiestruktur, herunder andelen af enlige og par, uddannelsesniveau, tilhørsforhold til arbejdsmarkedet og boligpræferencer frem mod år 2040. Søgning mod bestemte geografiske områder, dvs. tværkommunale vandringsmønstre, er i stor udstrækning knyttet til udviklingen i disse forhold, der således er afgørende i bestemmelsen af forventningerne til befolkningens urbaniseringstilbøjelighed. Overordnet forventes det, at befolkningens geografiske søgning også fremadrettet fortsat vil rette sig mod kommuner med større byer med afvandring og affolkning af mere fjerntliggende områder til følge, jf. Hansen & Markeprand (2015)1 . Fremskrivningen skønnes at kunne udgøre et fagligt vidensgrundlag, der kan give politikere, offentlige forvaltningsenheder og andre relevante interessenter forbedrede muligheder for at identificere, hvilke strukturelle udfordringer kommunerne kan forvente at blive stillet over for frem mod år 2040, og dermed også mulighed for rettidigt at kunne igangsætte de nødvendige initiativer.